Vælg et kapitelKapitel auswählenChoose a chapter
- Et værksted i Skotland, en mejetærskerfabrik i RandersEine Werkstatt in Schottland, eine Mähdrescherfabrik in RandersA workshop in Scotland and a combine harvester factory in Randers
- Først så briterne U-36. Så fik danskerne lovZuerst sahen die Briten den U-36, dann die DänenBritain saw U-36 first. Then Denmark got its turn
- Fire uger til at gøre 2.800 mennesker til medejereIn vier Wochen wurden 2.800 Menschen MiteigentümerFour weeks to make 2,800 people part-owners
- Dåbsdagen og de 70, der skulle føre logbogDie Taufe und die ersten 70 FahrtenbücherNaming day and the 70 owners who kept logbooks
- Mere end 2.000 kom til Ribevej. Fjorten kørte hjem i en EllertMehr als 2.000 Besucher am Ribevej, vierzehn neue BesitzerMore than 2,000 came to Ribevej. Fourteen drove home in an Ellert
- Designprisen kom samtidig med tilbagekaldelserneEin Designpreis mitten in den RückrufenA design award in the middle of the recalls
- Tyve medarbejdere får en ny begyndelse på HaraldsvejZwanzig Beschäftigte beginnen am Haraldsvej von vornTwenty people start again at Haraldsvej
- Schweiz, Tyskland og en cabriolet til varmere himmelstrøgAufträge aus der Schweiz und Deutschland und ein Cabriolet für den SüdenSwitzerland, Germany and a convertible for warmer places
- CityCom, det amerikanske marked og navnet CityElCityCom, der amerikanische Markt und der Name CityElCityCom, the American market and the CityEl name
- Fire kameravogne ved OL og en tredje konkursVier Kamerafahrzeuge bei Olympia und der dritte KonkursFour camera vehicles at the Olympics and a third bankruptcy
- En svensk handel og en tysk stak leverandørbreveEin schwedischer Kauf und die Briefe an die LieferantenA Swedish deal and a German stack of letters to suppliers
- Nummer 5.000 blev fejret med grillpølser og Nina HagenNummer 5.000, Grillwürste und Nina HagenNumber 5,000 brought out the barbecue and Nina Hagen
- Ejerne mødes, og Ellerten kommer hjem på museumDie Besitzer treffen sich und der Ellert kehrt ins Museum nach Randers zurückThe owners get together and the Ellert comes home to Randers
Et værksted i Skotland, en mejetærskerfabrik i RandersEine Werkstatt in Schottland, eine Mähdrescherfabrik in RandersA workshop in Scotland and a combine harvester factory in Randers
En efterårsaften i 1980 sad Steen V. Jensen foran fjernsynet. En debat om tiden efter 1970’ernes energikriser fik ham til at tænke på de små ture, som fyldte så meget i en families hverdag. En voksen kørte alene på arbejde. Senere skulle der hentes et barn eller købes ind. Hvor stort et køretøj behøvede man egentlig til det? Jensen forestillede sig et lille, overdækket køretøj, som kunne klare turene på strøm.An einem Herbstabend 1980 verfolgte Steen V. Jensen eine Fernsehdiskussion über die Folgen der Energiekrisen der siebziger Jahre. Er dachte an die vielen kurzen Wege einer Familie. Morgens fährt ein Erwachsener allein zur Arbeit, später muss jemand ein Kind abholen oder einkaufen. Wie groß muss ein Fahrzeug dafür eigentlich sein? Jensen stellte sich ein kleines, überdachtes Fahrzeug vor, das diese Wege mit Strom bewältigen könnte.One autumn evening in 1980, Steen V. Jensen was watching a television debate about life after the energy crises of the 1970s. He thought about the short journeys that took up so much of a family’s day. One adult drove to work alone. Later, someone had to collect a child or pick up the shopping. How much vehicle did those trips really need? Jensen pictured a small, enclosed vehicle that could do them on electricity.
Som udviklingschef på Dronningborg Maskinfabrik kendte han til motorer, batterier, bremser og styretøj. Til at give idéen form ringede han til en gammel ven, den skotske industridesigner Ray Innes. De havde lært hinanden at kende i England i 1970’erne. Innes havde også arbejdet for Dronningborg og tegnet førerhuse til landbrugsmaskiner for Sekura i Randers. Han vidste, hvor meget plads et menneske behøver omkring sig, når der er grænser for, hvor meget et køretøj må fylde.Als Entwicklungsleiter bei Dronningborg Maskinfabrik kannte er sich mit Motoren, Batterien, Bremsen und Lenkung aus. Für die Gestaltung wandte er sich an einen alten Freund, den schottischen Industriedesigner Ray Innes. Die beiden kannten sich aus ihrer Zeit in England in den siebziger Jahren. Auch Innes hatte für Dronningborg gearbeitet und für Sekura in Randers Fahrerkabinen für Landmaschinen entworfen. Er wusste, wie viel Platz ein Mensch braucht, wenn die Außenmaße knapp bemessen sind.As head of development at Dronningborg Maskinfabrik, he knew about motors, batteries, brakes and steering. For the shape, he turned to an old friend, the Scottish industrial designer Ray Innes. They had met in England in the 1970s. Innes had also worked for Dronningborg and designed cabs for agricultural machinery for Sekura in Randers. He understood how much room a person needs when there are tight limits on the size of a vehicle.
I Auchencairn i Skotland byggede Innes og to medarbejdere modeller. Det var hans idé at støbe bunden i plast, og arbejdet blev udført hos Galloway Boats. Fotografier og tegninger kom med posten til Randers, hvor Jensen skrev sine rettelser og sendte dem tilbage. Senere fik de en faxmaskine. Museets plancher fortæller også om en tilbagevendende uenighed om tidsplanen. Når Innes regnede på, hvor lang tid arbejdet ville tage, mente Jensen, at han havde glemt både aftenerne og weekenderne.In Auchencairn in Schottland bauten Innes und zwei Mitarbeiter Modelle. Seinen Vorschlag, die Bodenwanne aus Kunststoff zu formen, setzte Galloway Boats um. Fotos und Zeichnungen gingen mit der Post nach Randers, Jensen schickte seine Korrekturen zurück. Später half ein Faxgerät. Die Ausstellung erzählt auch von einer wiederkehrenden Meinungsverschiedenheit. Wenn Innes einen Zeitplan vorlegte, fand Jensen, dass darin die Abende und Wochenenden fehlten.In Auchencairn in Scotland, Innes and two employees built models. His idea of moulding the floor pan in plastic was put into practice at Galloway Boats. Photographs and drawings went to Randers by post. Jensen marked up his corrections and sent them back. Later, a fax machine sped things up. The museum records a recurring difference of opinion over the timetable. When Innes worked out how long a job would take, Jensen thought he had forgotten to count the evenings and weekends.
Først så briterne U-36. Så fik danskerne lovZuerst sahen die Briten den U-36, dann die DänenBritain saw U-36 first. Then Denmark got its turn
På maskinfabrikken hed den lille prototype U-36. Det stod for udviklingsprojekt nummer 36. Fra 1981 havde Dronningborg stillet arbejdskraft svarende til halvanden fuldtidsstilling til rådighed og lagt 900.000 kroner i projektet. Teknologistyrelsen bidrog med yderligere 800.000 kroner. Pengene rakte netop til at få en kørende prototype ud af værkstedet.In der Fabrik hieß der Prototyp U-36, kurz für Entwicklungsprojekt Nummer 36. Ab 1981 stellte Dronningborg Arbeitskraft im Umfang von anderthalb Vollzeitstellen und 900.000 dänische Kronen bereit. Von der dänischen Technologiebehörde kamen weitere 800.000 Kronen. Zusammen reichte das gerade für einen fahrbereiten Prototyp.At the factory, the little prototype was known as U-36, short for development project number 36. From 1981, Dronningborg provided the equivalent of one and a half full-time posts and put 900,000 Danish kroner into the project. A further 800,000 kroner came from Denmark’s technology agency. Together, the contributions just covered the cost of a working prototype.
I januar 1985 kunne britiske tv-seere pludselig se, hvad der i flere år var foregået i al hemmelighed. BBC One viste U-36 i videnskabsprogrammet Tomorrow’s World. I samme udsendelse så seerne det britiske elkøretøj Sinclair C5. Ansatte hos Sinclair havde tidligere besøgt Innes’ værksted. Museet fortæller, at der her blev fotograferet tegninger og skitser. Hvor stor betydning besøget fik for tidspunktet for præsentationen, står åbent.Im Januar 1985 erfuhr das britische Fernsehpublikum, woran die Beteiligten jahrelang im Stillen gearbeitet hatten. BBC One zeigte den U-36 in der Wissenschaftssendung Tomorrow’s World. In derselben Sendung war auch der britische Sinclair C5 zu sehen. Mitarbeiter von Sinclair hatten Innes’ Werkstatt besucht und laut Museum Zeichnungen und Skizzen fotografiert. Welchen Einfluss der Besuch auf den Termin der Vorstellung hatte, bleibt offen.In January 1985, British television viewers saw what the team had been working on in secret for years. BBC One featured U-36 on its science programme Tomorrow’s World. The British Sinclair C5 appeared in the same edition. Sinclair staff had previously visited Innes’s workshop, where the museum says drawings and sketches were photographed. How far that visit influenced the timing of the announcement is uncertain.
Danske seere fik kort efter et længere indslag i TV Aktuelt, og i februar kunne publikum komme helt tæt på U-36 ved Biler i Bella i København. Arne Melchior prøvede køretøjet. Aviserne skrev begejstret, og Jensen blev ved med at forklare, hvilke ture det var beregnet til. Mange huskede endnu præsentationen af Hope Whisper fra Hadsund. Den var i 1983 endt i banden i Forum foran omkring tusind tilskuere under et seksdagesløb. U-36 fik en helt anden modtagelse. Jensen arbejdede efter Bella-udstillingen kortvarigt hos Hope, men dér kunne han ikke fortsætte med sin egen prototype.In Dänemark zeigte TV Aktuelt kurz darauf einen längeren Beitrag. Im Februar war der U-36 auf der Messe Biler i Bella in Kopenhagen zu sehen. Arne Melchior nahm darin Platz, die Presse reagierte begeistert, und Jensen erklärte immer wieder, für welche Fahrten er ihn entworfen hatte. Vielen war noch die Vorführung des Hope Whisper aus Hadsund in Erinnerung. 1983 war er bei einem Sechstagerennen vor rund tausend Zuschauern in die Bande der Kopenhagener Halle Forum gefahren. Nach der Messe arbeitete Jensen kurz für Hope, konnte dort aber nicht an seinem eigenen Prototyp weiterarbeiten.Denmark’s TV Aktuelt soon ran a substantial report, and in February the public could see U-36 at the Biler i Bella exhibition in Copenhagen. Arne Melchior tried it, the papers were enthusiastic, and Jensen kept explaining the kinds of journeys he had designed it for. Many still remembered the unveiling of the Hope Whisper from Hadsund. In 1983 it had run straight into the barrier at Copenhagen’s Forum in front of about a thousand spectators during a six-day cycle race. Jensen worked briefly for Hope after the Bella exhibition, but he could not continue work on his own prototype there.
Fire uger til at gøre 2.800 mennesker til medejereIn vier Wochen wurden 2.800 Menschen MiteigentümerFour weeks to make 2,800 people part-owners
Dronningborg havde hjulpet prototypen på vej. Fabrikken ville fortsat bygge mejetærskere, og Jensen overtog rettighederne til U-36. El-Trans A/S blev stiftet i sommeren 1985. At tage skridtet fra ét håndbygget eksemplar til en fabrik, der kunne levere tusindvis af køretøjer, krævede 90 millioner kroner.Dronningborg wollte weiter Mähdrescher bauen. Jensen übernahm die Rechte am U-36, und im Sommer 1985 wurde die El-Trans A/S gegründet. Vom handgebauten Einzelstück zu einer Fabrik für Tausende von Fahrzeugen war es ein großer Schritt. Dafür brauchte das Unternehmen 90 Millionen Kronen.Dronningborg had helped put the prototype on the road. It intended to keep building combine harvesters, and Jensen took over the rights to U-36. El-Trans A/S was formed in the summer of 1985. To go from a hand-built example to a factory capable of turning out thousands of vehicles would take 90 million kroner.
Sparekassen for Randers By og Omegn, senere Sparekassen Kronjylland, anbefalede kunderne at tegne andele i El-Trans 1 I/S. De to selskabsnavne dækkede over hver sin opgave. Interessentskabet skulle samle pengene, mens aktieselskabet skulle fremstille og sælge køretøjerne. I salgsmaterialet kunne man læse om 125 nye arbejdspladser i Randers, en årlig omsætning på over 150 millioner kroner og udsigt til overskud til andelshaverne allerede i 1989. Der fulgte også et særligt tilbud på en mini-el med. Det var løfter, som ejerne senere havde god grund til at huske.Die örtliche Sparkasse, die spätere Sparekassen Kronjylland, empfahl ihren Kunden Anteile an der El-Trans 1 I/S. Hinter den ähnlichen Namen standen unterschiedliche Aufgaben. Die Personengesellschaft sollte Kapital beschaffen, die Aktiengesellschaft die Fahrzeuge herstellen und verkaufen. Der Prospekt stellte 125 neue Arbeitsplätze in Randers, mehr als 150 Millionen Kronen Jahresumsatz und einen Gewinn für die Anteilseigner bereits 1989 in Aussicht. Auch ein Sonderangebot für einen mini-el war vorgesehen. An diese Versprechen erinnerten sich die Anleger später noch gut.The local savings bank, later Sparekassen Kronjylland, recommended that customers buy stakes in El-Trans 1 I/S. The similar company names concealed two distinct jobs. The partnership raised the capital, while the limited company was to build and sell the vehicles. The prospectus spoke of 125 new jobs in Randers, annual turnover above 150 million kroner and a profit for investors as early as 1989. There was also a special offer on a mini-el. Investors would later have good reason to remember those promises.
I løbet af fire uger tegnede 2.800 mennesker i alt 4.500 andele à 20.000 kroner. El-Trans lånte lokaler hos plastfabrikken JONI. JONIs direktør Niels Kurup var også bestyrelsesformand i interessentskabet, og Jensen var direktør i den nye virksomhed. Lidt længere nede ad vejen voksede deres egen fabrik frem på Haraldsvej 66 i Kristrup.Innerhalb von vier Wochen zeichneten 2.800 Menschen 4.500 Anteile zu je 20.000 Kronen. El-Trans begann in Räumen des Kunststoffherstellers JONI. Dessen Direktor Niels Kurup war auch Vorsitzender des Verwaltungsrats der Personengesellschaft, Jensen leitete das neue Unternehmen. Ein Stück weiter entstand am Haraldsvej 66 in Kristrup das eigene Werk.In four weeks, 2,800 people subscribed for 4,500 stakes at 20,000 kroner each. El-Trans started in premises lent by plastics manufacturer JONI. JONI’s director Niels Kurup also chaired the partnership’s board, while Jensen was director of the new company. A little further down the road, their own factory was taking shape at Haraldsvej 66 in Kristrup.
Dåbsdagen og de 70, der skulle føre logbogDie Taufe und die ersten 70 FahrtenbücherNaming day and the 70 owners who kept logbooks
Den 26. juni 1987 var presse, andelshavere og de første købere inviteret til barnedåb. Mini-el skulle have sit navn, den nye fabrik vises frem, og køberne have deres køretøjer udleveret. Randers Kommune havde sikret sig de to første. Foran fabrikken stod røde og hvide Ellerter stillet op som Dannebrog. Selv førernes kasketter og trøjer passede til farverne. Med Randers Pigegarde drog kortegen fra Kristrup ind mod centrum.Am 26. Juni 1987 waren Presse, Anteilseigner und Käufer zur Taufe des mini-el geladen. Das neue Werk sollte vorgestellt und die ersten Fahrzeuge übergeben werden. Die ersten beiden hatte die Stadt Randers gekauft. Vor dem Werk bildeten rote und weiße Ellerts die dänische Flagge. Mützen und Pullover der Fahrer passten jeweils zur Fahrzeugfarbe. Begleitet von der Randers Pigegarde zog die Kolonne von Kristrup ins Zentrum.On 26 June 1987, the press, investors and first buyers were invited to a christening. The mini-el was to receive its name, the new factory was to go on show, and the first buyers were to take delivery. Randers municipality had bought the first two vehicles. Outside the factory, red and white Ellerts formed the Danish flag. Even the drivers’ caps and jumpers matched their vehicles. Accompanied by the Randers girls’ marching band, the procession set off from Kristrup for the town centre.
På Laksetorvet prøvede borgmester Kristian Gjøtrup en af kommunens nye ladestandere. Strømmen var gratis. Byen gjorde plads til en hverdag, hvor der, hvis alt gik som håbet, snart ville færdes hundredvis af Ellerter i gaderne. Allerede i august fik direktøren og bestyrelsesformanden Randers-prisen for at have gjort byen kendt langt uden for kommunegrænsen.Auf dem Laksetorv probierte Bürgermeister Kristian Gjøtrup eine der neuen städtischen Ladestationen aus. Der Strom war kostenlos. Wenn es nach den Hoffnungen der Stadt ging, würden bald Hunderte Ellerts durch Randers fahren. Schon im August erhielten der Direktor und der Verwaltungsratsvorsitzende den Randers-Preis, weil das Fahrzeug die Stadt weit über ihre Grenzen hinaus bekannt gemacht hatte.In Laksetorvet square, Mayor Kristian Gjøtrup tried one of the new municipal charging points. Electricity was free. If things went as the town hoped, hundreds of Ellerts would soon be using its streets. That August the director and the chairman received the Randers Prize for making the town’s name known far beyond its boundaries.
Den første ejerkreds var nøje afgrænset. De 70 ejere boede alle inden for ti kilometer fra fabrikken, og de fleste havde selv investeret i projektet. De skulle føre logbog over hverdagen med deres mini-el. Når noget gik galt, var der kort vej fra en ejers optegnelse til den medarbejder på Haraldsvej, der kunne undersøge køretøjet.Die ersten 70 Besitzer wohnten alle höchstens zehn Kilometer vom Werk entfernt. Die meisten hatten selbst Geld investiert. Sie sollten aufschreiben, wie sich ihr mini-el im Alltag bewährte. Trat ein Fehler auf, war der Weg vom Eintrag im Fahrtenbuch bis zum Beschäftigten, der sich das Fahrzeug ansehen konnte, entsprechend kurz.The first group of owners was carefully limited. All 70 lived within ten kilometres of the factory and most had invested in the project. They were asked to keep a log of everyday life with their mini-el. If something went wrong, the owner who recorded it was never far from the person at Haraldsvej who could examine the vehicle.
Mere end 2.000 kom til Ribevej. Fjorten kørte hjem i en EllertMehr als 2.000 Besucher am Ribevej, vierzehn neue BesitzerMore than 2,000 came to Ribevej. Fourteen drove home in an Ellert
I efteråret 1987 åbnede verdens første mini-el CENTER på Ribevej i Randers. Flere end 2.000 gæster kom for at se køretøjet, og fjorten købte en Ellert med hjem. Der kom også forhandlere og servicecentre i Aalborg og Lyngby. På Sjælland kunne kunder i februar 1988 se en mini-el midt i Lyngby Storcenter. I Slangerup opdagede handlende en anden fordel ved den særprægede form. En Ellert med reklame for El-køb eller Sommerland Sjælland blev bemærket, hvor den end kom hen.Im Herbst 1987 eröffnete am Ribevej in Randers das weltweit erste mini-el CENTER. Über 2.000 Menschen kamen zur Eröffnung. Vierzehn von ihnen fuhren mit einem gerade gekauften Ellert nach Hause. Auch in Aalborg und Lyngby entstanden Verkaufs- und Servicestellen. Im Februar 1988 stand ein mini-el mitten im Einkaufszentrum von Lyngby. In Slangerup fuhr ein Ellert Werbung für El-køb und den Freizeitpark Sommerland Sjælland. Seine Form zog die Blicke von allein auf sich.In autumn 1987, the world’s first mini-el CENTER opened on Ribevej in Randers. Over 2,000 people came to see it and fourteen bought an Ellert on the day. Dealers and service centres also opened in Aalborg and Lyngby. In February 1988 shoppers on Zealand could see a mini-el inside the Lyngby shopping centre. In Slangerup, traders found another advantage to its distinctive shape. An Ellert carrying advertising for El-køb or the Sommerland Sjælland amusement park got noticed wherever it went.
Det folkelige navn Ellert hang ved. På fabrikken gik man så højt op i, hvad køretøjet skulle kaldes, at det kostede en øl at bruge det forkerte ord. Ude hos kunderne var der andet at lære. Efter en brand i Hadsten blev alle solgte køretøjer kaldt tilbage. Museet peger på, at overophedning i flere tilfælde hang sammen med, hvordan køretøjerne blev efterladt ved parkering. El-Trans begyndte at bruge udførlige instruktionsvideoer. De samme kunder, som havde stået i kø for at prøve nyheden, havde nu brug for at vide, hvad der var sket, og om de trygt kunne køre igen.Im Volksmund setzte sich der Name Ellert durch. Im Werk nahm man die Bezeichnung so ernst, dass das falsche Wort ein Bier kostete. Die Kunden hatten handfestere Fragen. Nach einem Brand in Hadsten rief El-Trans alle verkauften Fahrzeuge zurück. Dem Museum zufolge hing Überhitzung in mehreren Fällen damit zusammen, in welcher Stellung die Fahrzeuge geparkt wurden. El-Trans setzte ausführliche Lehrvideos ein. Wer eben noch für eine Probefahrt Schlange gestanden hatte, wollte nun erfahren, was geschehen war und ob er sich wieder ans Steuer setzen konnte.The public nickname Ellert stuck. People at the factory were particular enough about what the little vehicle should be called that using the wrong word cost a beer. Owners had more immediate things to learn. After a fire in Hadsten, El-Trans recalled every vehicle sold. The museum says several cases of overheating were linked to the position in which vehicles had been left when parked. El-Trans began using detailed instructional videos. People who had once queued for a test ride now wanted to know what had happened and whether they could feel confident setting off again.
Designprisen kom samtidig med tilbagekaldelserneEin Designpreis mitten in den RückrufenA design award in the middle of the recalls
I februar 1988 fik Ray Innes ID-prisen for mini-el. Juryen fremhævede formen, detaljerne og køretøjets tydelige personlighed. Hjemme på Haraldsvej måtte El-Trans samtidig skaffe nye reservedele til omkring 500 allerede solgte Ellerter. Billeder af væltede og udbrændte køretøjer kom i aviserne. I april indstillede fabrikken leverancerne midlertidigt, mens køretøjerne fik fire nye sikkerhedsforanstaltninger.Im Februar 1988 wurde Ray Innes für den mini-el mit dem dänischen ID-Preis ausgezeichnet. Die Jury würdigte die Form, die durchdachten Details und den unverkennbaren Charakter. Gleichzeitig mussten für rund 500 bereits verkaufte Ellerts neue Ersatzteile beschafft werden. Die Zeitungen zeigten umgestürzte und ausgebrannte Fahrzeuge. Im April setzte das Werk die Auslieferung vorübergehend aus, während die Fahrzeuge vier neue Sicherheitsvorkehrungen erhielten.In February 1988, Ray Innes received Denmark’s ID design prize for the mini-el. The jury singled out its shape, attention to detail and distinct personality. At the same time, El-Trans had to find new parts for some 500 Ellerts it had already sold. Photographs of overturned and burnt-out vehicles appeared in the papers. In April, the factory temporarily stopped deliveries while four new safety measures were fitted to the vehicles.
Fabrikshallen blev udvidet i det samme forår. Der var investeret i, at man med tiden kunne sende 50 mini-el ud om dagen. Der fandtes endda en specialbygget transportvogn, der kunne bringe Ellerterne ud til forhandlerne. Men ordrerne udeblev, og hver reklamation kostede både reservedele og arbejdstid. Det udvidede produktionsanlæg kom til at stå over for en langt mindre køberskare end den, man havde regnet med.Noch im selben Frühjahr wurde die Werkhalle erweitert. Die Anlage sollte schließlich 50 mini-el am Tag ausliefern können. Ein eigens gebauter Transportwagen sollte die Fahrzeuge zu den Händlern bringen. Doch die Bestellungen blieben aus, und jede Reklamation kostete Material und Arbeitszeit. Der vergrößerten Fabrik standen weit weniger Käufer gegenüber, als ihre Planer erwartet hatten.The factory hall was extended that same spring. Investment had been based on eventually dispatching 50 mini-el vehicles a day. There was even a purpose-built transporter to take them out to dealers. But the orders did not come, and each warranty claim cost both parts and workshop time. The expanded plant faced a much smaller market than anyone had counted on.
I december 1988 blev El-Trans A/S erklæret konkurs. Gælden var omkring 92 millioner kroner. Der var solgt cirka 1.900 køretøjer, og ved boets opgørelse nåede fabrikkens omkostning op på omkring 50.000 kroner pr. køretøj. Lønninger og afdrag kunne ikke betales. Nu sad de mange mennesker, som havde gjort fabrikken mulig med deres opsparing, på den anden side af bordet.Im Dezember 1988 ging El-Trans A/S mit rund 92 Millionen Kronen Schulden in Konkurs. Etwa 1.900 Fahrzeuge waren verkauft worden. Bei der Abrechnung ergaben sich Kosten von rund 50.000 Kronen pro Fahrzeug. Weder Löhne noch fällige Raten konnten bezahlt werden. Auch die Menschen, die den Bau der Fabrik mit ihren Ersparnissen ermöglicht hatten, mussten nun um ihr Geld bangen.El-Trans A/S was declared bankrupt in December 1988, owing around 92 million kroner. It had sold about 1,900 vehicles. When the accounts were settled, the cost to the company worked out at about 50,000 kroner a vehicle. Wages and loan instalments could not be paid. The people whose savings had made the factory possible now found themselves waiting to see what could be recovered.
Tyve medarbejdere får en ny begyndelse på HaraldsvejZwanzig Beschäftigte beginnen am Haraldsvej von vornTwenty people start again at Haraldsvej
Sparekassen havde selv 17 millioner kroner på spil og gik i spidsen for at finde ny kapital. Blandt de oprindelige andelshavere var der vrede over forskellen mellem salgsmaterialets løfter og det, de stod tilbage med. Interessentskabet blev politianmeldt, og der blev stillet krav om bestyrelsens afgang. Samtidig forsøgte andre investorer at samle penge til endnu et forsøg i Randers.Für die Sparkasse standen 17 Millionen Kronen auf dem Spiel. Sie übernahm die Führung bei der Suche nach neuem Kapital. Manche der ursprünglichen Anleger fühlten sich angesichts der Versprechen im Prospekt getäuscht. Gegen die Personengesellschaft wurde Anzeige erstattet, der Rücktritt des Verwaltungsrats gefordert. Gleichzeitig versuchten andere Geldgeber, in Randers einen Neuanfang zu finanzieren.The savings bank had 17 million kroner at stake and led efforts to find fresh capital. Some of the original investors were angry at the gap between the sales prospectus and what they were left with. A complaint about the partnership was filed with the police, and there were calls for the board to resign. Other investors were working to finance another attempt in Randers.
I sommeren 1989 var 21 millioner kroner sikret. De oprindelige andelshavere fik aktier til en samlet værdi af ni millioner kroner i El-Trans 89 A/S. Fabrikken fortsatte på Haraldsvej, nu i lejede lokaler. Steen V. Jensen var ude af virksomheden. Niels Kurup fortsatte som direktør, og Ray Innes vendte tilbage til tegnebrættet.Bis zum Sommer 1989 waren 21 Millionen Kronen gesichert. Die bisherigen Anteilseigner erhielten Aktien der El-Trans 89 A/S im Gesamtwert von neun Millionen Kronen. Das Werk blieb am Haraldsvej, jetzt zur Miete. Steen V. Jensen gehörte dem Unternehmen nicht mehr an. Niels Kurup blieb Direktor, Ray Innes kehrte ans Zeichenbrett zurück.By summer 1989, 21 million kroner had been secured. The original investors received shares worth a total of nine million kroner in El-Trans 89 A/S. The factory remained at Haraldsvej, now in rented premises. Steen V. Jensen was out of the company. Niels Kurup continued as director, and Ray Innes returned to the drawing board.
De tyve medarbejdere gik især efter svage komponenter og den elektronik, der havde givet så mange værkstedsbesøg. Innes bevarede den form, man kunne genkende på lang afstand, men justerede den for at forbedre kørslen og sikkerheden. Under toppen blev store dele af indmaden skiftet ud. I maj 1990 var Mini-El City klar. For de mennesker, der havde arbejdet sig gennem tilbagekaldelserne, var det afgørende, hvordan anden generation klarede sig efter udleveringen.Die zwanzig Beschäftigten nahmen sich vor allem anfällige Bauteile und die Elektronik vor, die so viele Werkstattbesuche verursacht hatten. Innes behielt die weithin erkennbare Form bei und überarbeitete sie zugunsten von Fahrverhalten und Sicherheit. Unter der Haube wurde ein großer Teil der Technik ausgetauscht. Im Mai 1990 war der Mini-El City fertig. Für die Menschen, die die Rückrufe bearbeitet hatten, zählte vor allem, wie er sich nach der Auslieferung bewähren würde.The twenty employees concentrated on weak components and the electronics responsible for so many visits to the workshop. Innes retained the outline people could recognise at a distance, adjusting it to improve handling and safety. Much of the equipment beneath the canopy was replaced. In May 1990 the Mini-El City was ready. To the people who had worked through the recalls, what mattered was how the second generation would stand up to life after delivery.
Schweiz, Tyskland og en cabriolet til varmere himmelstrøgAufträge aus der Schweiz und Deutschland und ein Cabriolet für den SüdenSwitzerland, Germany and a convertible for warmer places
El-Trans 89 indgik aftaler om levering af 4.500 Mini-El City til Schweiz og Tyskland i 1990 og 1991. De schweiziske forhandlere lagde særlig vægt på miljøet. På en parkeringsplads var det lille køretøjs beskedne pladsbehov også til at få øje på. Til gengæld var prisen nu oppe på 37.000 danske kroner før ekstraudstyr. Fabrikken udviklede en cabriolet med tanke på egne, hvor man gerne ville køre under åben himmel.El-Trans 89 schloss Verträge über 4.500 Mini-El City zur Lieferung in die Schweiz und nach Deutschland in den Jahren 1990 und 1991. Den Schweizer Händlern gefiel der Umweltgedanke. Auf einem Parkplatz fiel auch der geringe Platzbedarf auf. Der Preis lag inzwischen bei 37.000 dänischen Kronen vor Sonderausstattung. Für wärmere Länder entwickelte das Werk ein Cabriolet.El-Trans 89 signed agreements to deliver 4,500 Mini-El City vehicles to Switzerland and Germany in 1990 and 1991. The environmental case particularly appealed to Swiss dealers. In a parking space, the advantages of its small size were obvious too. The asking price, however, had risen to 37,000 Danish kroner before extras. The factory developed a convertible for places where owners might enjoy driving in the open air.
I Randers begyndte man at regne på produktion syd for grænsen. Hvis bestillingerne fortsatte, ville Haraldsvej få svært ved at følge med. Allerede de aftaler, man havde i hånden, krævede store indkøb. Delene skulle bestilles og betales, før de færdige køretøjer kunne give penge i kassen.In Randers rechnete man schon mit einer Fertigung südlich der Grenze. Bei weiter wachsenden Bestellungen würde die Kapazität am Haraldsvej kaum reichen. Schon die vorliegenden Aufträge erforderten große Einkäufe. Bauteile mussten bestellt und bezahlt werden, bevor das Geld für die fertigen Fahrzeuge eingehen konnte.In Randers, people were already considering production south of the border. If orders kept coming, Haraldsvej would struggle to keep up. The contracts already signed called for substantial purchases. Components had to be ordered and paid for before the finished vehicles could bring any money in.
De udenlandske typegodkendelser trak ud. Den schweiziske importør måtte skære kraftigt ned, og ifølge udstillingens billedtekst blev 1.000 af de Ellerter, man havde disponeret efter, ikke afsat. I juni 1991 gik El-Trans 89 i betalingsstandsning. På få år havde fabrikken oplevet to forskellige måder at løbe tør for penge på. Første gang udeblev kunderne efter reklamationerne. Anden gang var der store ordrer, men forskellen mellem at have en ordre og at få betaling viste sig for stor.Die ausländischen Typgenehmigungen verzögerten sich. Der Schweizer Importeur musste sein Geschäft erheblich einschränken. Laut einer Bildtafel fanden 1.000 der eingeplanten Ellerts keinen Absatz. Im Juni 1991 stellte El-Trans 89 die Zahlungen ein. Innerhalb weniger Jahre war dem Werk zweimal das Geld ausgegangen. Beim ersten Mal hatten die Reklamationen Käufer abgeschreckt. Beim zweiten Mal lagen große Aufträge vor, doch zwischen Auftrag und Zahlungseingang lag mehr Zeit, als das Unternehmen überbrücken konnte.Foreign type approvals took longer than expected. The Swiss importer had to scale back considerably, and according to an exhibition caption, 1,000 Ellerts the company had budgeted for remained unsold. In June 1991 El-Trans 89 suspended payments. Within a few years the factory had run out of cash in two quite different ways. The first time, customers stayed away after the complaints. The second time, the orders were there, but the company could not bridge the gap between an order and payment.
CityCom, det amerikanske marked og navnet CityElCityCom, der amerikanische Markt und der Name CityElCityCom, the American market and the CityEl name
Entreprenøren Thage Arnholm, som selv havde været aktionær i El-Trans 89, købte aktiverne efter konkursen. Det nye selskab hed CityCom A/S. Niels Kurup tog afsked med fabrikken. Den nye ledelse ændrede arbejdsgangen. Før nogen gik i gang med at samle en Ellert, skulle der ligge en salgsaftale. Erfaringen med de usolgte køretøjer sad stadig i virksomheden.Der Unternehmer und El-Trans-89-Aktionär Thage Arnholm kaufte die Vermögenswerte des insolventen Werks. Das neue Unternehmen hieß CityCom A/S. Niels Kurup verließ die Fabrik. Die neue Leitung ließ einen Ellert erst dann montieren, wenn ein Kaufvertrag vorlag. Die Erfahrung mit den unverkauften Fahrzeugen war noch frisch.Entrepreneur Thage Arnholm, himself a shareholder in El-Trans 89, bought the assets after the bankruptcy. The new company was called CityCom A/S. Niels Kurup left the factory. The new management changed the way work was organised. No one started assembling an Ellert until there was a signed sale. The experience of being left with unsold vehicles was still fresh.
På den anden side af Atlanten lå der ifølge museets hovedtekst en amerikansk ordre på 130 Ellerter. Den amerikanske importør Pacific Electric Vehicles fik undersøgt markedet og udarbejdet en plan for at fremstille køretøjet i USA. I materialet optræder også idéen om et Neighborhood Electric Vehicle. På McClellan-flybasen i Californien kom Ellerter ud at køre under forhold, hvor både tilbagelagte afstande og strømforbrug blev noteret. Det er to forskellige dele af den amerikanske historie, hvor mange man håbede at sælge, og hvad de køretøjer, der faktisk kom frem, blev brugt til.Jenseits des Atlantiks lag laut Ausstellungstext ein amerikanischer Auftrag über 130 Ellerts vor. Der Importeur Pacific Electric Vehicles ließ den Markt untersuchen und entwarf Pläne für eine Fertigung in den USA. In den Unterlagen ist auch von einem Neighborhood Electric Vehicle die Rede. Auf dem kalifornischen Flugstützpunkt McClellan wurden Ellerts im Einsatz erprobt. Dort hielt man gefahrene Strecken und Stromverbrauch fest. Die einstigen Verkaufspläne und die spätere Verwendung der tatsächlich eingetroffenen Fahrzeuge erzählen zwei verschiedene Teile der amerikanischen Geschichte.Across the Atlantic, the museum’s main panel records an American order for 130 Ellerts. The importer, Pacific Electric Vehicles, commissioned market studies and drew up a plan for manufacturing in the United States. Its papers also discuss a Neighborhood Electric Vehicle. At McClellan Air Force Base in California, Ellerts were used in a setting where both distance travelled and electricity consumed were recorded. The quantity people hoped to sell and the work done by the vehicles that actually arrived are different parts of the American story.
Også navnet skulle over en grænse. Rover brugte allerede navnet Mini og varslede en retssag. Den havde virksomheden i Randers ikke råd til at føre. Mini-El City blev til CityEl. Et nyt navn på køretøjet betød også nye tryksager og ændringer i typegodkendelserne.Auch die Marke musste über Grenzen hinweg funktionieren. Rover verwendete den Namen Mini bereits und drohte mit einer Klage. Einen Rechtsstreit konnte sich das Unternehmen in Randers nicht leisten. Aus Mini-El City wurde CityEl. Entsprechend mussten die Drucksachen und die Typgenehmigungen geändert werden.The name had to travel too. Rover already used the name Mini and threatened legal action. The firm in Randers could not afford a lawsuit. Mini-El City became CityEl, which also meant changing promotional material and type approvals.
Fire kameravogne ved OL og en tredje konkursVier Kamerafahrzeuge bei Olympia und der dritte KonkursFour camera vehicles at the Olympics and a third bankruptcy
Under sommerlegene i Barcelona i 1992 fik fire Ellerter arbejde som kameravogne. På billederne fra udstillingen kan man se, hvordan et lille køretøj kunne følge løberne med et kamera om bord. Ekstra batterier var lagt på små anhængere. Mens seerne verden over fulgte atletikken, fik de også et glimt af et køretøj fra Haraldsvej i Randers.Bei den Olympischen Sommerspielen 1992 in Barcelona kamen vier Ellerts als Kamerafahrzeuge zum Einsatz. Auf den Bildern der Ausstellung ist zu sehen, wie ein Fahrzeug mit Kamera die Läufer begleitet. Kleine Anhänger trugen zusätzliche Batterien. Wer irgendwo auf der Welt die Leichtathletik verfolgte, sah damit auch ein Fahrzeug vom Haraldsvej in Randers.Four Ellerts worked as camera vehicles at the Barcelona Summer Olympics in 1992. In the exhibition photographs a little vehicle can be seen keeping pace with the runners, carrying a camera. Extra batteries rode in small trailers. People around the world who tuned in for the athletics caught a glimpse of a vehicle from Haraldsvej in Randers.
Den omtale havde en målbar, men kortvarig virkning. Museets billedtekst fortæller, at der kom omkring hundrede ekstra Ellerter i ordrebogen. Det var langt fra den efterspørgsel, der skulle til for at bære en fabrik. Ved årsskiftet 1992/93 købte den tysk-græske forretningsmand Christos Tarampouskas virksomheden. Navnet på fabriksporten blev igen ændret, denne gang til CityCom Elektromobilfabrik A/S.Die Aufmerksamkeit schlug sich kurz im Auftragsbuch nieder. Die Bildtafel spricht von rund hundert zusätzlichen Bestellungen. Für den dauerhaften Betrieb des Werks reichte das bei weitem nicht. Zur Jahreswende 1992/93 kaufte der deutsch-griechische Geschäftsmann Christos Tarampouskas das Unternehmen. Über dem Werkstor stand nun CityCom Elektromobilfabrik A/S.The publicity had a measurable but short-lived effect. A caption puts the increase at about a hundred orders. It fell well short of the demand required to sustain a factory. At the turn of 1992–93, the German-Greek businessman Christos Tarampouskas bought the company. The name on the factory gate changed once more, this time to CityCom Elektromobilfabrik A/S.
I sommeren 1993 kom den tredje konkurs. Ledelsen havde holdt produktionen nede for at begrænse risikoen, men der var stadig for få indtægter. Kuratorerne måtte søge efter en køber i udlandet. Det blev ekstra vanskeligt, fordi der var usikkerhed om produktionsrettighederne. De maskiner og dele, der stod tilbage på fabrikken, var kun en del af det, en ny ejer skulle bruge.Im Sommer 1993 folgte der dritte Konkurs. Die Produktion war bewusst niedrig gehalten worden, doch die Einnahmen reichten nicht aus. Die Insolvenzverwalter suchten im Ausland nach einem Käufer. Unklarheit über die Produktionsrechte erschwerte die Verhandlungen. Die verbliebenen Maschinen und Einzelteile waren nur ein Teil dessen, was ein neuer Eigentümer zum Weiterbauen brauchte.The third bankruptcy came in summer 1993. Management had deliberately kept output low to limit risk, but revenue was still too low. The receivers looked abroad for a buyer. Uncertainty about the production rights added to the difficulty. The machines and components that remained in the factory were only part of what a new owner would need.
En svensk handel og en tysk stak leverandørbreveEin schwedischer Kauf und die Briefe an die LieferantenA Swedish deal and a German stack of letters to suppliers
Kort før en tvangsauktion købte to svenske virksomheder aktiverne. I en periode var det tanken, at noget af arbejdet kunne fortsætte i Randers. Da Volvo lukkede en fabrik i Uddevalla i 1994, stod faglært arbejdskraft til rådighed dér, og den svenske stat gav tilskud til nye arbejdspladser. Planerne ændrede sig. De svenske investorer trak sig dog igen, inden en eneste af maskinerne var blevet flyttet fra Haraldsvej.Kurz vor einer Zwangsversteigerung kauften zwei schwedische Unternehmen die Vermögenswerte. Eine Zeit lang sollte ein Teil der Arbeit in Randers bleiben. Als Volvo 1994 ein Werk in Uddevalla schloss, standen dort Fachkräfte bereit, und der schwedische Staat förderte die Schaffung neuer Arbeitsplätze. Die Pläne änderten sich. Schließlich zogen sich die Investoren zurück, bevor auch nur eine Maschine den Haraldsvej verlassen hatte.Shortly before a forced sale, two Swedish businesses bought the assets. For a time, part of the work was expected to remain in Randers. When Volvo closed a factory in Uddevalla in 1994, skilled labour became available there, and the Swedish state was offering grants to create jobs. Plans changed. In the end, the investors pulled out before a single machine had been moved from Haraldsvej.
Det tyske datterselskab Citycom GmbH overtog derefter boet. Der var allerede en forbindelse til det tyske marked. Af de cirka 4.400 køretøjer, der ifølge museets planche var samlet i Randers, var størstedelen solgt i Tyskland. For den nye ejer, Karl Nestmeier, var det mest påtrængende spørgsmål imidlertid ganske praktisk. Hvem havde fremstillet alle de dele, der skulle passe sammen?Nun übernahm die deutsche Tochtergesellschaft Citycom GmbH. Die Verbindung zum deutschen Markt bestand längst. Von den laut Museum rund 4.400 in Randers montierten Fahrzeugen war die Mehrzahl nach Deutschland verkauft worden. Für den neuen Eigentümer Karl Nestmeier stellte sich zunächst eine praktische Frage. Wer hatte all die Teile hergestellt, die am Ende genau zusammenpassen mussten?The German subsidiary, Citycom GmbH, took over the assets. There was already a strong connection with the German market. Of roughly 4,400 vehicles assembled in Randers, the museum says most had been sold in Germany. For the new owner, Karl Nestmeier, the immediate question was practical. Who had made all the individual parts that had to fit together?
Der fandtes navne på underleverandører i de efterladte papirer, men ingen brugbar oversigt over deres leverancer. Nestmeier skrev til hver enkelt. Han spurgte, hvad virksomheden havde leveret, hvad delen gjorde, hvor mange der kunne leveres ad gangen, og hvad de kostede. På museets billedplanche kan man læse brevet fra Aub den 14. marts 1996 til Bobak A/S i Svenstrup. Nestmeier spørger blandt andet til varenumre, leveringstid og betalingsbetingelser. Han spørger også, om virksomheden måske stadig har dele på lager. Først da svarene kom retur, kunne han stykke forsyningen til den nye produktion sammen. I 1996 kom den første tyskbyggede CityEl ud at køre.Die hinterlassenen Papiere enthielten Lieferantennamen, aber kein brauchbares Verzeichnis ihrer Produkte. Nestmeier schrieb jede Firma an. Welches Teil hatte sie geliefert? Wozu diente es, in welchen Mengen war es erhältlich, und was kostete es? Die Bildtafel zeigt den Brief, den Nestmeier am 14. März 1996 aus Aub an Bobak A/S im dänischen Svenstrup schrieb. Er fragte nach Warennummern, Lieferzeiten und Zahlungsbedingungen. Auch wollte er wissen, ob noch Teile auf Lager waren. Aus den Antworten entstand allmählich die Grundlage für die neue Fertigung. 1996 kam der erste in Deutschland gebaute CityEl auf die Straße.Names of suppliers could be found in the papers left at the factory, but there was no usable record of what each had supplied. Nestmeier wrote to the companies one at a time. Which part had they made? What did it do? What quantities could they supply, and at what price? One of the letters on the panel was sent from Aub on 14 March 1996 to Bobak A/S in Svenstrup, Denmark. Nestmeier asked for part numbers, lead times and payment terms. He also wanted to know whether any parts were still in stock. As the replies came in, he was able to piece together a supply network. The first German-built CityEl took to the road in 1996.
Nummer 5.000 blev fejret med grillpølser og Nina HagenNummer 5.000, Grillwürste und Nina HagenNumber 5,000 brought out the barbecue and Nina Hagen
I 1998 inviterede fabrikken i Tyskland til »Fest for City El«. Anledningen var Ellert nummer 5.000. Ejerne kom med deres køretøjer, der var grillpølser og øl, og Nina Hagen gav koncert. Nummeret talte den danske og tyske produktion sammen. De mennesker, der var mødt frem, kunne dermed fejre et fælles jubilæum på tværs af landegrænsen.1998 lud die deutsche Fabrik zum »Fest for City El«. Anlass war Ellert Nummer 5.000. Die Besitzer kamen mit ihren Fahrzeugen, es gab Grillwürste und Bier, und Nina Hagen gab ein Konzert. In der Zahl waren die in Dänemark und in Deutschland produzierten Fahrzeuge gemeinsam erfasst. So feierten die Gäste beider Länder ein gemeinsames Jubiläum.In 1998 the German factory invited owners to a ‘Fest for City El’. The occasion was Ellert number 5,000. Owners brought their vehicles, sausages went on the grill, beer was served, and Nina Hagen gave a concert. The count combined Danish and German production. People from both countries could celebrate the same milestone.
Blandt de idéer, der blev prøvet af, var solceller på taget. De fylder en hel lille fortælling på museets billedplanche. Man kunne klippe en model ud af et ark og samle sin egen solcelledrevne Ellert i papir. Den virkelige udgave fik en beskeden udbredelse, men klippearket blev bevaret og fortæller stadig, hvordan man prøvede at få folk til at forestille sig en anden slags hverdagskørsel.Zu den erprobten Ideen gehörten Solarzellen auf dem Dach. Die Ausstellung zeigt einen Ausschneidebogen, aus dem man einen eigenen Papier-Ellert mit Solardach basteln konnte. Die tatsächliche Variante blieb selten, doch der Bogen hat sich erhalten. Er zeigt, wie man die Menschen damals für eine andere Art der Alltagsmobilität gewinnen wollte.Solar cells on the roof were among the ideas tried. An exhibition panel shows a cut-out sheet from which you could assemble your own paper model of a solar Ellert. The full-size version remained a rarity. The surviving sheet still shows how the makers tried to help people imagine a different way of making their everyday journeys.
Museet opgør den tyske produktion til 1.540 Ellerter fra 1996 til 2017. Den sidste blev bygget på bestilling i Aub og kostede omkring 100.000 kroner. Den var bevaret, da museet begyndte at samle køretøjer til udstillingen. Det gjorde det muligt at fortælle begge ender af produktionshistorien med de virkelige køretøjer i samme rum.Das Museum beziffert die deutsche Produktion von 1996 bis 2017 auf 1.540 Ellerts. Der letzte wurde auf Bestellung in Aub gebaut und kostete rund 100.000 dänische Kronen. Als das Museum begann, Fahrzeuge für die Ausstellung zusammenzutragen, gab es ihn noch. So konnten Anfang und Ende der Fertigung im selben Raum anhand der Originalfahrzeuge erzählt werden.The museum puts German production at 1,540 Ellerts between 1996 and 2017. The last was built to order in Aub and cost around 100,000 Danish kroner. It had survived when the museum began gathering vehicles for its exhibition. That meant visitors could see both ends of the production story through the actual vehicles, all in one room.
Ejerne mødes, og Ellerten kommer hjem på museumDie Besitzer treffen sich und der Ellert kehrt ins Museum nach Randers zurückThe owners get together and the Ellert comes home to Randers
Mens fabrikkernes historie kan følges gennem firmanavne og konkurser, har ejerne deres egen kalender. Ellertforeningens træfhistorik begynder i Avedøre i november 2000. Ved Kristi himmelfart i 2001 samledes ejerne ved Fladbro Camping og kørte ind til Randers. Kristi himmelfartsferien blev det faste holdepunkt for træffene. I 2007 lagde deltagerne vejen forbi den gamle fabrik. For nogle af de tyske deltagere kunne en tur til dansk træf tage fem dage hver vej.Während die Fabrikgeschichte von Firmennamen und Konkursen erzählt, haben die Besitzer ihren eigenen Kalender. Die Chronik von Ellertforeningen beginnt im November 2000 in Avedøre. An Christi Himmelfahrt 2001 trafen sich die Besitzer auf dem Campingplatz Fladbro und fuhren nach Randers. Das Himmelfahrtswochenende wurde zum festen Termin. 2007 besuchten die Teilnehmer das ehemalige Werk. Für manche deutschen Gäste konnte die Reise zu einem dänischen Treffen fünf Tage pro Strecke dauern.While factory history can be traced through company names and bankruptcies, the owners have a calendar of their own. Ellertforeningen’s record of gatherings begins in Avedøre in November 2000. At Ascension in 2001, owners met at Fladbro Camping and drove into Randers. The Ascension holiday became the regular date for their gatherings. In 2007 they visited the old factory. For some German owners, attending a Danish gathering could mean five days on the road each way.
Et af udstillingens billeder er taget fra førersædet på Storebæltsbroen. I spejlet ser man den næste Ellert. Andre billeder viser ejerne samlet i 2023 og 2024. Til træffene går en vandrepokal videre til årets Ellert-ejer. På træffet i Stevningshus i 2022 stiftede deltagerne Ellertforeningen. Da Museum Østjylland ville fortælle historien i køretøjets fødeby, bidrog foreningen med viden, og medlemmerne lånte museet Ellerter fra deres egne samlinger.Ein Ausstellungsfoto zeigt die Fahrt über die Storebæltbrücke aus der Sicht des Fahrers. Im Spiegel ist der nächste Ellert zu sehen. Andere Aufnahmen stammen von den Treffen 2023 und 2024. Dort wird ein Wanderpokal an den Ellert-Besitzer des Jahres weitergegeben. Beim Treffen 2022 in Stevningshus gründeten die Teilnehmer Ellertforeningen. Als das Museum die Geschichte in der Heimatstadt des Fahrzeugs erzählen wollte, steuerte der Verein sein Wissen bei und Mitglieder verliehen Ellerts aus ihren Sammlungen.One exhibition photograph was taken from the driver’s seat on the Great Belt Bridge. The next Ellert is visible in the mirror. Others show owners at the 2023 and 2024 meetings. A challenge trophy passes to the Ellert owner of the year. In 2022, participants at the Stevningshus meeting founded Ellertforeningen. When Museum Østjylland wanted to tell the story in the vehicle’s birthplace, the association contributed its knowledge and members lent Ellerts from their own collections.
Den 8. februar 2025 åbnede Ellert – elektriske drømme i Kulturhuset i Randers. Femten Ellerter blev samlet. Gæsterne kunne komme tæt på prototypen U-36, den første serieproducerede Ellert med stelnummer S00001 og den sidste tyskbyggede CityEl fra 2017. En gennemskåret Ellert viste opbygningen under toppen. På åbningsdagen holdt Ellertforeningens formand Richard Dam Laursen tale. Udstillingsarkitekt Jakob Beck Purup viste siden rundt, blandt andet sammen med foreningens Keld Oldenburg Sølvsten.Am 8. Februar 2025 eröffnete Ellert – elektriske drømme im Kulturhuset in Randers. Fünfzehn Ellerts waren zu sehen, darunter der U-36, das erste Serienfahrzeug mit der Fahrgestellnummer S00001 und der letzte deutsche CityEl von 2017. Ein aufgeschnittener Ellert zeigte die Technik unter der Haube. Vereinsvorsitzender Richard Dam Laursen sprach bei der Eröffnung. Ausstellungsarchitekt Jakob Beck Purup führte später durch die Ausstellung, unter anderem gemeinsam mit Vereinsmitglied Keld Oldenburg Sølvsten.Ellert – elektriske drømme opened at the Kulturhuset in Randers on 8 February 2025. It brought together fifteen Ellerts. Visitors could see the U-36 prototype, the first production Ellert, chassis number S00001, and the last German-built CityEl from 2017. A cutaway vehicle showed the construction beneath the canopy. The association’s chair, Richard Dam Laursen, spoke at the opening. Exhibition designer Jakob Beck Purup later led tours, including joint tours with association member Keld Oldenburg Sølvsten.
I februar 2026 kom tidligere medarbejdere tilbage til køretøjerne og mødte hinanden på museet. DR1 filmede gensynet. Da udstillingen lukkede den 18. oktober 2026, havde dens gæster kunnet følge en idé fra en tv-aften i 1980 helt frem til mødet med dem, der selv havde arbejdet på fabrikken. Nedenfor kan du gå gennem udstillingen på film, se åbningsdagen og møde nogle af de mennesker, der bar historien med sig hjem.Im Februar 2026 trafen sich ehemalige Beschäftigte zwischen den Fahrzeugen im Museum wieder. DR1 filmte das Wiedersehen. Bis zur Schließung am 18. Oktober 2026 konnten die Besucher den Weg von einem Fernsehabend im Jahr 1980 bis zu den Menschen verfolgen, die im Werk gearbeitet hatten. In den folgenden Filmen sind ein Rundgang, die Eröffnung und einige dieser Begegnungen zu sehen.In February 2026, former employees met again among the vehicles at the museum. DR1 filmed the reunion. By the time the exhibition closed on 18 October 2026, visitors had been able to follow an idea from a television debate in 1980 all the way to the people who had worked in the factory. The films below let you walk through the exhibition, see the opening day and meet some of the people who took that history home with them.